Ribe Golf Klub søger en banemedhjælper

Er du tosset med naturen, elsker udendørs arbejde og trives i en travl hverdag, så er her muligheden for at blive en del af et engageret greenkeeperteam, som vil bestå af 1 fuldtidsansat greenkeeper, 1 greenkeeperelev og 4 sæsonansatte banemedhjælpere. 

Ribe Golf Klub har en 18 hullers golfbane og en 6 hullers Pay & Play bane. Udviklingsplan for banen er netop blevet gennemført, og etablering af banevanding blev afsluttet foråret 2022.

Vi søger en banemedhjælper til pleje af de grønne arealer fra 1. april til 30. november. Stillingen har en arbejdsuge på 37 timer, startende i højsæsonen fra kl. 05:00. Der vil blive udarbejdet turnusplan. Weekendvagter skal påregnes, og overarbejde afspadseres inden kontraktens udløb.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte græspleje og naturpleje samt klipning af fairways, teesteder, greens og rivning af bunkers. Fysisk arbejde skal forventes.

Vi forventer:

  • At du er mødestabil
  • At du som person er positiv overfor kollegaer og medlemmer
  • At du har god fysik og kan arbejde selvstændigt
  • At du er fortrolig med maskiner
  • Gyldigt kørekort til bil eller traktor
  • Kendskab til golfspillet er en fordel

Vi kan tilbyde:

  • Et udfordrende og spændende job i en klub, hvor udvikling og kvalitet er i fokus
  • En opdateret maskinpark og gode mandskabsfaciliteter

Ansøgningsfrist er 9. februar 2024 og ansøgning + relevante bilag bedes sendt til chefgreenkeeper Jan Hübschmann: greenkeeper@ribegolfklub.dk

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Hübschmann på tlf.: 22 15 06 41.