Sammenslutningen af danske greenkeepere (greenkeeperforeningen DGA) har netop udgivet et nyhedsbrev, som vi gerne vil dele med jer. Nyhedsbrevet skildrer mange af de vejrmæssige udfordringer, som der har været i sæsonstarten i hele landet. Forårssæson 2022 har været usædvanlig på mange måder. Februar blev den næstmest våde februar måned, der er registreret siden 1874. Marts blev rekord solrig og tør. April startede koldt og sidst på måneden bevægede tørkeindekset sig stødt og roligt opad for at ende helt i top. Maj fortsatte hvor april slap med sol og tørke. Læs nyhedsbrevet her. Nyhedsbrev Juni 2022

Heldigvis har vi i Ribe kunnet vande fairways, så de er godt med. Greenkeeperne er i gang med at klippe dem ned til 12 mm, så fairways kan i en overgangsperiode måske synes lidt stressede. Men resultatet bliver godt. Græsset vil bedre kunne løfte bolden. Boldene vil kunne få mere rul. Og endelig vil ukrudt blive stresset ved den lave klippehøjde og få svært ved at overleve.