Klubmesterskab 2010
Sidste weekend i august blev der som sædvanlig afholdt klubmesterskaber i Ribe Golf Klub. Vejret viste sig ikke fra sin bedste side hele weekenden. Spillet blev af og til hjemsøgt af nogle kraftige regnbyger, men banen viste sig fra sin absolut bedste side, så det kunne blive rimelig gode resultater. Tilmeldingen til turneringen var omkring det antal, der har været de sidste mange år, nemlig omkring de 80 spillere.
Men som sædvanligt var der lagt op til det helt store. Christen og de andre greenkeepere havde som sædvanlig gjort deres forarbejde rigtig godt og havde afleveret en meget flot og velplejet bane til turmeringen.
Et par spændende dage blev det i flere af de 8 rækker.
Damerækken: 72 huller
I Damerækken var der kun en forskel på et slag mellem Pia Rasmussen og Anna Ægidius efter lørdagens to runder, og efter 1. runde om søndagen havde Anna overtaget første pladsen med 3 slag, så det blev rigtig spændende at følge spillerne på sidste runde. Her kom Pia dog stærkt igen og vandt turneringen med blot 1 slag.
Resultatet blev:
Klubmester: Pia Rasmussen 376 slag
Runner up : Anna Ægidius 377 slag
Senior Damer: 54 huller
Resultatet blev:
Klubmester: Mette Bolding 291 slag
Runner up : Conni C. Knudsen 300 slag
Veteran Damer: 36 huller
Klubmester: Alison Vinther 189 slag
Runner up : Gunhild Høy 199 slag
Herrerrækken: 72 huller
I Herrerækken var der næsten lige scores landt de 2 førende spillere, så det blev spændende at følge spillerne på anden dagen. Men spændingen forsvandt hurtig om søndagen, idet Lasse Kristensen fra morgen-stunden lagde afstand til sine konkurrenter.
Resultatet blev:
Klubmester: Lasse Kristensen 299 slag
Runner up : Claes N. Mortensen 312 slag
Mid-age Herrer: 54 huller
Her mente de 2 præmietagere, at de lige så godt kunne tage spændingen ud af denne række fra starten, idet de lagde sig i spidsen lige fra 1. runde, og som den største selvfølge blev de der hele turneringen igennem, men Robert Larsen lod ingen i tvivl – han ville have mesterskabet.
Resultatet blev:
Klubmester: Robert Larsen 250 slag
Runner up : Mogens Bech 260 slag
Senior Herrer: 54 huller
I denne række lagde Eli Nicolaisen sig i spidsen lige fra starten, og her var der ingen, som kom i nærheden af ham – en suveræn vinder.
Resultatet blev:
Klubmester: Eli Nicolaisen 248 slag
Runner up : Tom Skade 266 slag
Veteran Herrer: 36 huller
Resultatet blev:
Klubmester: Henning Jürgensen 167 slag
Runner up : Jørgen Østergaard 185 slag
Junior Herrer: 36 huller
Resultatet blev:
Klubmester: Rasmus Frederiksen 192 slag
Runner up : Jakob Søndergaard 203 slag

Vagn Lindblad
Turneringsleder
Ribe Golf Klub