Ryder Cup 2010

Valderrama 1997. Alison bestilte 4 stk. billetter til Ryder Cup. Som ved en fejl kom to gange, men de overskydende kunne afsættes til Pauli, som til gengæld kunne skaffe ferielejlighed til os. Flybilletter til Malaga og leje af bil var uproblematisk. Turen forløb perfekt og at være tilskuer til Ryder Cup var en ganske ekstraordinær oplevelse. Jeg skrev dengang lidt om vore oplevelser på sidstedagen - hvor vi bl.a. fulgte Thomas Bjørn i matchen mod Justin Leonard, - til vort klubblad, Ribegolf.
Da vi nærmede os Ryder Cup i 2006 var vi fire par - i alt 8 personer, - der gerne ville af sted. Nu kunne billetter ikke længere blot bestilles. Næh – nu skulle man ansøge om at få lov til at købe og der blev trukket lod. Ingen af os 8 var heldige i lodtrækningen. Så det med lodtrækning forekom mig ganske illusorisk. Når 8 melder sig og ingen bliver udtrukket må procentchancen være lav. Formodentlig endda således, at der slet ikke trækkes lod og billetter uddeles efter forgodtbefindende til de mere professionelle, som lever af at sælge pakkerejser m.v.

Alison meldte os til lodtrækning igen i sommeren 2009, men ingen af os regnede med, at det kunne blive til noget. Hun fik heller ingen billetter ved lodtrækningen i november 2009. Først i 2010 fik hun dog besked om, at der ville blive en ekstra lodtrækning om lidt flere billetter – vistnok fordi rejsebureauer ikke havde kunnet sælge nok. Prisen var også steget en del siden 1997. Dengang betalte vi ca. 1.500 kr. pr. person for billetter til alle dage. I 2010 var det steget til 3.500 kr. pr. person. Andre blev opfordret til at melde sig til lodtrækningen, og de, der allerede var tilmeldt oprindeligt, var stadig med i den ekstra lodtrækning.
I april fik Alison besked om, at hun havde vundet retten til at købe to billetter. Venligst betal 7.000 kr. og send detaljerede oplysninger med navn, adresse, pasfoto m.v. Nu skulle det gå stærkt. Vi kunne heldigvis begge holde fri fra arbejde. Fly med Ryanair Billund – Stansted blev bestilt – vi fik de sidste to billetter til den afgang, der passede. Alison kiggede efter overnatningsmuligheder. Prisen for hotel og B & B i området var steget meget kraftigt. Hun var dog heldig at finde en nystartet B & B kun 15 minutters kørsel fra banen. Pris 6.500 kr. for 5 overnatninger med morgenmad til os to. Det var i øvrigt helt fint og perfekt for os.
Vi fløj over onsdag, hentede lejebil i lufthavnen og kørte til Newport, hvor vi fulgte træning på banen torsdag og spillet fredag, lørdag og søndag, Da matchen på grund af vejrforholdene først kunne afsluttes mandag, var vi med så længe, det var muligt – dvs. til kl. 11.45, hvor vi måtte forlade banen for at nå flyet hjem. Sen aften i Ribe fulgte vi genudsendelsen på Viasat Golf – hverken i fly eller lufthavn havde vi hørt noget som helst om det videre forløb, - så vi sad tryllebundne ved fjernsynet til det hele var færdigt omkring kl. 01.30 tirsdag morgen.
Hvordan var det så?
Golfen har mange andre fulgt med lige så stor spænding hjemme foran fjernsynet, så jeg kan ikke bidrage med ret meget nyt på det felt.
Men at være på stedet – midt i den eksplosive atmosfære – er virkelig noget særligt. Men det er også anstrengende og kræver stor tålmodighed.
Transport til og fra banen
Når man finder B & B 15 minutters kørsel fra banen, burde det vel ikke være noget at snakke om. Wrong!
Vore værtsfolk var meget søde og havde en fin beskrivelse af den korte køretur ad små veje lige til P-området – East Park & Ride. Det tog godt nok 20 – 25 minutter, men det var helt OK. Så blev vi guidet ind på et stort industriområde med p-pladser til 20.000 biler. Når bilen var parkeret, og vi var iført regntøj, golfsko, rygsæk på nakken m.v., kunne vi tage en bus ned til modsatte ende af p-plads området. Her var der sikkerhedskontrol. Vi stod i lange rækker og blev kropsvisiteret, rygsække og andet scannet som i lufthavne og billetter kontrolleret. På træningsdage var kameraer og rygsække m.v. tilladte, men på selve spilledagene blev alle kameraer afvist, og rygsække måtte max være på 8 x 8 x 8 engelske tommer. Min rygsæk til regntøj, vand, kiks m.v. gik fint igennem på første dagen. Næste dag måtte jeg aflevere den i garderobeområdet, hvor jeg fik en billet og kunne så få den udleveret om aftenen (naturligvis lang kø for at få sine ting), men de følgende dage havde jeg fundet ud af at have så lidt i den, at den kunne krammes sammen til rette størrelse. Vor landlady havde lavet en lille godtepose til hver dag, men vi måtte bede hende om at udelade de 2 dåser sodavand – de blev nemlig konfiskeret den første dag, - farlige våben!  Alison havde en lille trebenet sammenklappelig stol, som fint gik igennem de første dage, men pludselig var den ikke tilladt, så hun måtte rulle sig rigtig ud overfor security supervisor for at få den med. (Første gang jeg har hørt hende kalde sig selv en uskyldig old lady!!).
Når vi omsider var igennem sikkerhedskontrol, blev vi i bus kørt videre igennem byen Newport ned til selve banen. En køretur på ca. ½ time. Ankommet til baneområdet var der en gåtur på ca. 1 kilometer ad et stisystem, hvor man gik som en stor flok myrer i rækker med ca. 4 ved siden af hinanden. På selve banen kom vi ind ved 10. green og 11. teested, hvis man gik til højre, og hvis man gik til venstre, kom man op til området omkring 16. hul.
Så tidsmæssigt tog det ca. 1½ - 2 timer at nå fra B & B til vi var på banen. Hjemad om aftenen tog næsten lige så lang tid. Det kræver tid og tålmodighed at sluse 45.000 tilskuere ud ad snævre stier på én gang.
Færdsel på banen
Tilbage i 1997 på Valderrama var det muligt at vælge et fast tilholdssted eller – som vi gjorde, – at følge en match hele vejen rundt, som vi f.eks. gjorde med Thomas Bjørns singlematch om søndagen. Der blev solgt ca. 30.000 billetter pr. dag i 1997, og det var muligt at bevæge sig rundt på banen lige så hurtigt som den match, man fulgte, og endda var det muligt at følge hvad der skete ved teested, 2. slag, putning på green m.v.
Celtic Manorbanen i Wales i 2010 var skabt udelukkende med Ryder Cup for øje. Masser af bakker, skråninger m.v., som skulle give mulighed for fantastisk udsyn for alle. Det var der også, men den megen regn lige op til matchen og på selve matchdagene gjorde det desværre umuligt at bevæge sig på alle områder. En del skrænter blev direkte afspærret på grund af fare for tilskuerne. Der var tilskadekomne med brækkede ben m.v. Og den opblødte bane medførte, at det var umuligt at bevæge sig hurtigt rundt. Der var mudder og vand overalt. Endvidere var der 45.000 tilskuere pr. dag, og det var simpelthen for mange under disse omstændigheder. Der var situationer, hvor vi stod som ”sild i tønder” på skrænter, hvor man kunne frygte, at der ville komme mere pres fra den forkerte side så folk ville begynde at falde.  Så vore planer om at følge bestemte matcher fra start til slut led hurtigt en krank skæbne. Det gjaldt om at finde et godt oversigtssted og derfra følge det golf, der kom forbi, og så finde et nyt sted. Heldigvis var der storskærme på banen, så det var muligt at følge begivenhederne på anden måde.
Vi valgte de sidste to dage at finde plads på tribuner, hvilket var muligt, hvis man var der i god tid. Således sad vi på tribunen ved 14. green om søndagen og ved 5. green om mandagen.
Vejret
På træningsdagen torsdag var det rimeligt vejr, men banen var utroligt opblødt.
Fredag var noget rædselsfuldt vejr. Regn og blæst. Vi kæmpede os gennem security med busser m.v. og kom omsider ind på banen omkring kl. 09.00, hvor der var så mange mennesker koncentreret om indgangsområdet, at det var næsten umuligt at se noget. Det var også svært at komme videre, for der var mudder og vand overalt. Vi så på afstand en birdie af Ian Poulter på 3. hul og gik ud langs 7. fairway for at finde et oversigtsted. Herefter blev spillet indstillet. Vi blev anbefalet at søge ly, men hvor? Vi traskede i sølet til centerområdet, hvor vi i første omgang kunne gå ind i den kæmpestore butik med alt muligt golfudstyr med Ryder Cup mærke på. Her var pakket med mennesker, der søgte ly. Udenfor var det umuligt at opholde sig i længere tid. Men så er der baren? Fuldstændig overfyldt og alkohol er ikke det bedste, når man skal køre senere. Men der var mange, der fik en hyggelig brandert på, og vittighederne fløj gennem luften, når man frekventerede toiletvognene. Hørt hos damerne: ”Det bedste ved at være til Ryder Cup er, at der er flere mænd end kvinder, så der ingen kø er ved dametoiletterne”.
Spiseområderne? Folk stod, sad og lå overalt, og det flød med papæsker fra ”fish and chips”, tomme ølkrus, papir m.v. Udenfor i centerområdet var der heldigvis nogle fastbelagte stier, – men græsarealerne med de fine træstole og borde var blankt vand og mudder. Foran den store oversigtsskærm samlede tilskuerne alle stole og sad sammenkrøbne under paraplyer, som dog kun nødtørftigt gav ly for blæsten og regnen. De overdækkede pavilloner var fyldt med folk. Jeg skaffede et par stole fra yderkanten og fandt en plads tæt op ad en pavillon, hvor der kunne være en smule læ. Efter en times tid gik nogle stykker, og vi kunne rykke ind under pavillontaget, så vi i det mindste ikke blev mere våde. Herfra kunne vi følge med på den store skærm, hvor tv-værterne interviewede forskellige kloge folk, og vi kunne deles om høretelefonerne til vor lille radio, som man kan købe for 10 pund, og som sender den lokale Ryder Cup transmission. Bølgelængden kan kun tages på banen. Så snart man er i bussen på vej væk fra banen, forsvinder signalet. Radioen er helt uundværlig, når man går rundt på området, så man kan være ”up to date” med, hvad der sker andre steder på banen. Så er man hurtigt klar over, hvad det store ”Europabrøl” ovre fra 9. green skyldtes, og man kan også finde ud af, hvad den meget lavere amerikanske jubel et andet sted på banen vedrører.
De næste 7 timer sad vi der. Fik en lille lur en overgang. Hentede lidt fish and chips og først da vi skulle spise maden konstaterede jeg, at jeg rystede over hele kroppen af kulde. Vi var nok på vej hjem et par gange, for personligt troede jeg ikke på, at der ville blive mere golf den dag. Men vi valgte at blive for at få det hele med. Til sidst blev vi belønnet, for spillet blev genoptaget ved 17 tiden, og da der vel kun var ca. 10.000 tilskuere tilbage, var vi i stand til at følge med i det hele de næste 1½ times tid, som var en superfin oplevelse, der var alle besværlighederne værd.
Golfmæssigt sluttede dagen meget lige – bortset fra en enkelt spiller som var ekstraordinær den dag – nemlig amerikaneren Stuart Cink, som holede nogle utrolige puts.
Lørdag var vejret ganske rimeligt, og der blev afviklet mest muligt af matchen. Vi havde en superfin dag og nok kræfter i behold til at klare en god middag på en hyggelig restaurant sidst på aftenen.
Søndag var vejrmeldingen elendig. Vi tog af sted og da vi kom til p-området omkring kl. 07.30 blev vi lukket ind af p-vagten, som kunne fortælle, at vi skulle blive i bilerne, da der ikke var nogen busser, der kørte. P-vagten lignede grangiveligt Whoopi Goldberg, og hun fortalte med stort smil, at hun havde to ting af alt tøj på for at holde varmen og forsøge at holde sig tør. Vi parkerede og talte lidt med andre slukørede tilskuere. Biler kørte derfra igen. Vejret var fuldstændig mistrøstigt. Vi valgte at køre igen. Man kan ikke bare blive siddende i en bil de næste 5-6 timer. Vi valgte at køre ned i centrum af byen Newport, gå en tur og få en kop kaffe. I gaderne trissede en del andre rundt – og cafeen var stuvende fuld af Ryder Cup tilskuere i mudrede golfsko, som spiste walisisk breakfast og fik nogle gode pints øl. Ved baren var der et skilt, der oplyste, at næste orientering om situationen på banen ville komme kl. 11.00. Kvart i elleve valgte vi at tage tilbage til p-området for at se, om der blev lukket op, hvis der var udsigt til golf den dag. Da vi havde parkeret fik vi af andre oplyst, at det var planlagt at starte golfen kl. 13.30, så man ville begynde at sende tilskuerne af sted. Vi gik ned til securityområdet – og benyttede lejligheden til et forebyggende toiletbesøg inden vi skulle igennem security. Da vi kom ud igen, viste det sig, at der var opstået en kø til security, så vi måtte gå tilbage og fandt først enden på køen langt bagved stedet, hvor vor bil var parkeret. Det var en kø på ca. 600 m., og da vi vel stod typisk 4 ved siden af hinanden, var det en kø på mindst 2.500 mennesker. De første 15 minutter bevægede vi os ca. 1 meter i minuttet, så det gik utroligt langsomt. Men så kom der efterhånden lidt gang i det, så efter en times tid var vi igennem og kunne køre videre med bussen til banen, hvor vi valgte at finde en tribuneplads for at kunne se noget. Vi fik plads ved 14. green og havde en fin oplevelse resten af dagen. Men i vor lille radio blev det selv ved 14-15 tiden beklaget, at der fortsat stod folk i kø på p-pladsområdet, så de tilskuere, som fik nogle gode pints nede i byen og først vendte senere tilbage til p-området, fik næppe set meget golf den dag.
Mandag var vejret ganske rimeligt, men selvom selve spilleområdet så fint ud og præsenterede sig flot i tv, så var alt udenom af en karakter ,som kun kunne måle sig med de værste mudderpøle ved Roskilde festivalen.
Billeder fik vi aldrig taget. Kameraer var forbudte på alle spilledage og mobiltelefoner totalt forbudte. Dog ville jeg gerne have taget et par billeder af det trøstesløse p-pladsområde, hvor vi hver aften oplevede, at flere tilskuere havde så travlt med at komme af regntøj og sko og trække i tørt tøj og sko, der kunne bruges i bilen, at de glemte at få de mudrede golfsko med. Rundt omkring på p-området stod der ensomme, glemte par golfsko i mudder og vandpytter, som tegn på de rædselsfulde vejrforhold.
Afsted igen?
Tjah, måske. Næste gang i Europa er i Skotland på Gleneagles. Et af de smukkeste steder på jorden. Så det frister.
Men først vil vi til Solheim Cup i Irland næste år. Vi har været til de to sidste Solheim Cups i Europa på henholdsvis Barsebäck og Halmstad i Sverige, og det var alle tiders oplevelser. Der er knapt så mange tilskuere, og det er meget nemmere og billigere at få billetter. Så vi planlægger at få købt billetter nu, finde flybilletter til Dublin og overnatning i nærheden. Skulle der være nogen, der bliver inspireret til at tage derover i 2011 og er usikre på hvordan man gør, så send en mail til Alison på av@logv.dk, så vil hun gerne give gode råd.

Alison og Mogens Vinther