Regulering af Handicap
Det har hidtil været muligt for spillere med HCP 18,5 og derover at blive handicapreguleret for scores fra 9-hullers runder, hvad enten det har været for-ni eller bag-ni.
Man har fra DGU’s side konstateret, at reglen er blevet håndteret på forskellig vis i klubberne, ligesom man ikke i alle klubber kan starte på 10. hul.
DGU’s handicapkomité har derfor besluttet - i overensstemmelse med EGA’s regler for området - at det ikke længere er muligt at blive reguleret for 9 huller, hvis de er en del af en 18 hullers runde.
Det betyder, at indleveret scorekort på 9 huller (for-ni eller bag-ni) beregnes på normal vis med tillæg af 18 stablefordpoints for de ikke spillede ni huller.
Efter spil af en 18 hullers privatrunde reguleres udelukkende for 18 huller.
Ved turneringer reguleres kun for det antal huller, der er fastsat i turneringsbetingelserne.
| Gruppe | Handicap | For 18 huller | For 9 huller | For EDS |
| 1 | 0,0 - 4,4 | Ja | Nej | Nej |
| 2 | 4,5 - 11,4 | Ja | Nej | Ja |
| 3 | 11,5 - 18,4 | Ja | Nej | Ja |
| 4 | 18,5 - 26,4 | Ja | Ja | Ja |
| 5 | 26,5 - 36,0 | Ja | Ja | Ja |
| 6 | 37 og over | Ja | Ja | Nej |
Hvis en spiller spiller til sit handicap eller indenfor 'neutral zone', ændres spillerens handicap ikke. Ellers reguleres som vist i skemaet herunder.
I gruppe 5 kan handicap ikke forhøjes til mere end 36,0.
| Gruppe | Handicap | Neutral zone 18h: Stablefordpoint |
Stablefordpoint færre end neutral zone samt NR (gælder ikke for private runder) |
Stablefordpoint flere end 36 point: Fratræk for hvert point over 36 |
| 1 | 0,0 - 4,4 | 35-36 | 0,1 | 0,1 |
| 2 | 4,5 - 11,4 | 34-36 | 0,1 | 0,2 |
| 3 | 11,5 - 18,4 | 33-36 | 0,1 | 0,3 |
| 4 | 18,5 - 26,4 | 32-36 | 0,1 | 0,4 |
| 5 | 26,5 - 36,0 | 31-36 | 0,2 | 0,5 |
| 6 | 37 og over | 00-36 | 0,0 | 1,0 |


