2011
Det meste af hvad, der er sket i 2011, er bl.a. at finde under Turneringer, Hole in one, Juniorer, generalforsamling samt på siderne under de enkelte Klubber i klubben. Derudover er følgende:
Jeg vil gerne sige tak til alle, som gav en hånd lørdag den 12. november og søndag den 13. november til årets Julemesse.
Igen i år har vi fået 9 nye medlemmer skrevet op til sæson 2012 med et Prøvemedlemskab.
Det er vigtigt, at Ribe Golf Klub er synlig i bylivet samt deltager i Julemessen.
Mvh
Jamie
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Billeder fra julemessen 2011 samt fra golfbanen søndag den 13. november 2011 efter en kold nat.
Oktober 2011:

Ved boldrenderne på første teested er opsat et skilt med regler for startrækkefølge:
• Der flettes mellem RGK boldrende og Greenfee boldrende.
• Spillere, der turner fra hul 18, fletter med boldrenderne.
• Ved bold/bolde i begge boldrende, vil spillere fra hul 18 altid være nr. 3 i rækkefølgen.
Det henstilles, at der ikke tees ud fra 1. tee, før bolden foran har forladt 1. green.
For at imødegå tvivl, præciseres det, at flettereglerne gælder for alle, som turner fra hul 18, idet reglerne siger, at en bold, som spiller 18 huller har fortrinsret frem for en bold, som spiller færre huller, f.eks. 9 huller. Reglen siger intet om start på hul 1 eller andre huller.
Ryder Cup bliver spillet 1 gang hvert år og består af 24 spillere, 12 spillere på Bjarne Bøghs hold og 12 spillere på Lasse T. Kristensens hold.
Ryder Cup 2011 blev spillet på årets flotteste sommerdag - den 1. oktober på en golfbane, som var sat flot op til lejligheden. De 24 faste spillere (3 nye i 2011 dog) var klar til en stor golfdag fyldt med golf på et højt niveau og med godt humør.
Matchen var fra start tæt, og med stillinger på 4-2 og 7-5 til Lasses hold efter hhv. bestballs og foursomes var scenen sat op til en spændende eftermiddag med singlematcher. Her spillede de to hold 6-6 og dermed vandt Lasses hold med samlet 13-11!
Årets vinderhold:
Fra venstre: Jimmi Møller (Holsted GK), Mikkel B. Nielsen, Mogens K. Bech, Michael Thomsen, Henning Juel, Henrik Skovhus, Søren Jensen, Eli Nikolajsen, Leif Lauridsen, Søren B. Christensen, Morten Vedel og kaptajn Lasse T. Kristensen (Mollerup GK)
Ses næste år til Ryder Cup 2012 engang i august-september.
I september måned blev der fældet et par træer, som stod meget tæt ved 18. green.
Endvidere er træerne ved 18. green og indspilsgreenen blevet tyndet ud. Grenene herfra blev til flis.
Det har givet meget lys og luft til området og vil på sigt være til stor gavn for greenen.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Søndag, den 25. september i et flot sensommervejr mødtes 30 veloplagte golfspillere fra Rødding og omegn til den årlige golfturnering på Ribe Golf Klubs velplejede bane.

På grund af den våde sommer var det desværre ikke muligt at spille samtlige 18 huller, idet 4 huller stod under vand. Det var derfor nødvendigt at spille de 4 første huller 2 gange.
Spillerne spillede stableford og var delt op i en dame- og herrerække. Vinderne i damerækken blev Anna Pedersen (38 point) Dorthe Gram Pedersen (32 point) Ruth Gehrt ( 29 point) Lene Hansen (29 point).
Vinderne i herrerækken blev Steffen Jensen (36 point) Bent Schneider (36 point) William S. Petersen (35 point)Hans Lauritzen (33 point) Bent Lykke(33 point).
Udover dame- og herrerækken var der indlagt forskellige konkurrence,r og her blev vinderne i Par på hul 2, Lene Hansen, Mogens Bech, Poul Knudsen, William Petersen, Bent Schneider, Mads Krog og Steffen Ravn.
Der var birdiepræmier til Dorthe Gram Pedersen, Henning Nielsen, Poul Erik Hansen og William Petersen.
Præmien på nærmest flaget i 2. slag på hul 11 gik til Poul Knudsen.
Den bedste herre– og damespiller vandt også en statuette af en golfspiller. Vandrepokalen gik i år til Anna Pedersen.
Initiativtagerne Mogens Bech, Anna og Villy Pedersen kunne se tilbage på en meget vellykket dag, og alle spillere var enige om, at mødes igen næste år i Ribe Golf Klub.
Ribe Golf Klub samarbejder med Dansk Golf Union om forskellige projekter:
Rekuttering - klubudvikling
Som bekendt er tilvæksten af medlemmer til golfklubberne i Danmark de seneste år stagneret.
Tilgængelige statistikker fra andre lande som Sverige, USA og Canada viser, at en langt større del af befolkningen i disse lande spiller golf, end man gør i Danmark.
Stagnation i tilvæksten af medlemmer gælder også for Ribe Golf Klub, så klubben har indgået en samarbejdsaftale med DGU om klubudviklingsforløb med fokus på at rekuttere nye golfspillere og fastholde nuværende medlemmer.
Klubben har nedsat en projektgruppe, der består af 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 golfmanager samt 8 medlemmer, der bredt repræsenterer klubberne i klubben.
Samarbejdet vil løbe hen over året 2011 og afvikles efter aftale med DGU efter følgende mønster:
Golf & Burger til dig og vennerne
Golf er konkurrence og leg med en bold, sjov med vennerne, frisk luft - og efterfølgende giver vi en burger. Tag vennerne med og prøv det hos os. I samarbejde med Burger King gi’r vi en burger.
Tilbuddet gælder i Ribe Golf Klub fra den 13. - 20. juni 2011, fra kl. 9.00 - 19.00 og er kun for gæster, der ikke er medlem af en dansk golfklub.
Firmagolf for begyndere
Firmagolf er en dyst for begyndere i virksomhederne i vores område. Et firmahold består af tre begyndere og en mentor fra en golfklub. Holdet dyster mod ligesindede hold fra andre firmaer i en fortløbende turnering over fire dage.
Turneringen spilles på klubbens 9-hullers bane, og i den tid turneringen står på, kan du frit træne på klubbens driving range og Pay & Play bane. Det er gratis at deltage, og klubben låner dig gerne det udstyr, du har brug for.
Turneringen afvikles den 8. 15. 22. 29. august 2011 i Ribe Golf Klub.
Golf for hele familien
Golf kan spilles på tværs af alder og niveau - børn kan spille med voksne, far kan spille med mor, og børnebørn kan spille med deres bedsteforældre, og alle får en god oplevelse ud af det. Det er unikt for golfen, og det vil vi gerne vise dig.
Derfor inviterer vi dig og hele din familie til en familiedag med leg, sport og frisk luft søndag den 26. juni 2011 fra kl. 11.00 - 15.00 i Ribe Golf Klub.
Ta’ med ud og spil golf
Golf er frisk luft, skøn natur, motion og hyggeligt samvær, og vi tror det er lige noget for dig.
Ta’ med ud og spille golf den 17. juni 2011 kl. 15.30 i Ribe Golf Klub, og den 12. august 2011 kl. 16.00 i Ribe Golf Klub, hvor der begge dage vil være en personlig guide til golfspillet.
Med ovenfor nævnte aktiviteter, som er en del af projektet, håber vi at nå ud til en målgruppe af potentielle medlemmer, som er underrepræsenteret i klubbens medlemsstatistik.
Juni 2011
Ribe Golf Klub har haft hortonom Asbjørn Nyholt på banen.
Dette besøg har resulteret i en ti siders rapport, der kan læses som pdf-fil her >>
Lørdag den 7. maj 2011 var Ribe Golf Klub vært for Girls Only/DGU juniorgolf distrikt 3 - en dag kun for piger.
18 forventningsfulde piger mødte op.
Efter check in og velkomst raflede pigerne golf. En god måde at lære hinanden bedre at kende på.
I løbet af formiddagen var pigerne rundt til tre stationer.
Om eftermiddagen blev der spillet holdspil.
Det var en sjov hyggelig dag med fokus på det sociale samvær og alle gofspillets facetter.

Læs mere og se flere billeder >>
Ribe Golf Klub har indgået en aftale med Tip Top Sport & Erhverv

Ribe Golf Klub har indgået en aftale med Tip Top Sport & Erhverv, hvor de leverer varer til shoppen og samtidig kan tøj, handsker, bolde, caps og håndklæder også købes i butikken Tip Top ved Michael, Nederdammen 29 i Ribe.
Michael laver også logoer, så hvis medlemmer og Klub i klubben er interesserede i at få specielle logo trykt, kan det også lade sig gøre.

I løbet af året arrangeres demo dag med Wilson golf udstyr, hvor der er mulighed for at afprøve det nye udstyr for sæsonen. Det nye Wilson sortiment kan også ses i kontor/shoppen.
Billederne er fra seneste demodag den 16. april 2011.

Ny kaffeautomat med friske kaffebønner blev installeret i april måned!
![]() |
I klubhuset er der blevet installeret en ny kaffeautomat med hele kaffebønner. |
Artikel marts 2011
Hvis du ikke fik læst artiklen "Udviklingen ruller i Ribe Golf Klub" i marts 2011, så er det muligt her >>








