Venskabsturnering
MK Seniorklubben havde den 9. juni besøg af venskabsklubben ”De grå Golfere” fra Gyldensteen Golfklub.
I 2009 etableres samarbejdet mellem ”De Grå Golfere” fra Gyldensteen Golfklub ved Bogense og MK seniorklubben i Ribe Golf Klub.
Samarbejdet består i, at vi på skift besøger hinanden og spiller en turnering. I år var det vores tur til at tilrettelægge og afvikle turneringen med efterfølgende spisning.
Dagen oprandt med klar blå himmel, morgensol og lette hvide skyer. Kl. 9.00 stod 57 MK’ er parate til at byde 30 Grå Golfere velkomne. Efter den fælles velkomst og fordeling af scorekort begav alle sig, fulde af forventninger og spillelyst, ud til de anviste huller. MK’erne skulle forsvare titlen ”mestre” fra sidste år, så derfor ville vi spille for at vinde, men var også indstillet på, at vi samtidig skulle have det rart og hyggeligt med hinanden.
Turneringen blev afviklet på en meget fin og god måde, hvilket også skyldtes, at Ribe Golf Klub med stor velvilje havde lukket banen i tidsrummet 9.30 – 14.00.
Efter spillet samledes vi på terrassen og senere i klubhuset, hvor snakken gik lystigt. Ret hurtigt gik vi til Ta’ selv bordet med spændende salater, kartoffel og pastaretter samt grillet kød og brød. Maden smagte godt, og appetitten fejlede ikke noget.
Ved kaffen og kransekagerne var tiden kommet til, at få uddelt præmierne til de 5 bedste fra hver klub samt kåret mestrene. Ikke overraskende blev det igen MK’erne, der kan kalde sig mestre og har ”håneretten ” i 1 år.
Vi vil gerne sige ”De Grå Golfere” tak for en rigtig god dag, friske bemærkninger, god humor og ikke mindst et smittende godt humør. Vi ser frem til, at vi næste år skal spille på jeres bane med de fæle spikes og dybe bunkers.
Anna Pedersen
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |

















