Forside
RIBE GOLF KLUB
Ribe Golf Klub
Snepsgaardevej 14
6760 Ribe
Tlf.: 7544 1454

Print

Tidsbestilling

Ribe Golf Klub er også at finde på listen over de golfklubber, hvor det er muligt at bestille tid for spil på 18-hullers banen.

Der er tidsbestilling alle dage mellem kl. 07.00 og kl. 20.00. Hvor der er starttider hver. 10. minut. (00 / 10 / 20 / 30 / 40 / 50).

Både gæster og medlemmer kan booke 14 dage frem. Der skal være mindst fem timer mellem hver booking. Kontoret kan booke ubegrænset frem i tiden. Kun kontoret kan blokbooke. (Blokbooking = flere starttider lige efter hinanden.)

Gæster og medlemmer kan max. have registreret fem aktive bookinger inden for 2 uger, men kan altid booke dags dato uanset om man allerede er registreret for fem aktive bookinger.

Tidsbestilling sker via GolfBox, via touchskærmen i klubhuset med personligt DGU-login eller via henvendelse til kontoret på telefon 7544 1454 i kontortiden eller mail info@ribegolfklub.dk.

Når de 7 officielle klubber i klubben spiller, er det som hidtil med gunstart, og tidsbestillingen i GolfBox er delvis sat ud af funktion, da der i disse tidsrum KUN kan bookes tider af greenfeegæster - klubbens medlemmer anvender boldrende og fletteregler ved hul 1 i de tidsrum, hvor klubber i klubben spiller.
De 7 officielle klubber i klubben er:
Old Boys (mandag formiddag), Old Girls (tirsdag formiddag), Tirsdagspigerne (tirsdag eftermiddag), Seniorklubben og Onsdagsklubben (onsdag morgen/formiddag), M/K Seniorklubben (torsdag formiddag) og Torsdagsherrerne (torsdag eftermiddag)

Via login i GolfBox er der fuldt overblik over egne tidsbestillinger og øvrige tider på banen.

Er der ikke bestilt tid, kan der frit vælges mellem de ledige tider og bestilles direkte på Internettet indtil 60 minutter før starttid og på touch-skærmen i klubhuset indtil 5 minutter før starttid.

Inden start på golfrunden skal én fra bolden bekræfte starttiden på touch-skærmen i klubhuset senest 10 minutter før tee-off, ellers slettes reservationen, og tiden bliver automatisk ledig og kan bestilles af andre.
Bekræftelse kan tidligst ske 2 timer før og senest 10 minutter før starttiden.

Der udskrives et udfyldt scorekort til hver spiller i bolden. Disse scorekort er ligeledes kvittering for tidsbestillingen.

Meld afbud på samme måde som ved booking og gør det så snart, det erfares, at en booket tid ikke kan benyttes, så kan en anden få glæde af den ledige tid.

Kontoret forbeholder sig ret til at slå bolde sammen ved høj belægning på banen.
Tilbage til forsiden